Vaniljeessens

 

Jeg laver selv min vaniljeessens. For det første fordi jeg synes det er spild bare at smide de tomme vaniljestænger ud, og for det andet er det et godt supplement til vaniljepulver som jeg bruger en del af, og som er rimelig dyrt.

Når jeg bager (oftest Ikke-LCHF kager) bruger jeg gerne vaniljekorn. Jeg gemmer altid de tomme stænger, men da jeg ikke laver ret meget grød eller syltetøj ligger de bare og tørrer ind.

En dag faldt jeg over en vejledning til hvordan man selv kan lave vaniljeessens – jeg kan desværre ikke huske hvor, men her var en fin mulighed for at få brugt de tomme stænger.

 

 

Vaniljeessens:

(Tilberedning: ca 10 min)

Tomme vaniljestænger
Vodka

Start med at skolde et lille glas. Jeg plejer at bruge de små glas fra pesto og kapers.
Skær vaniljestængerne i små stykker – ca 1 cm og put dem i glasset.
Hæld vodka over til det lige dækker.
Sørg for at vodkaen dækker helt, ellers rådner de.
Sæt det i køleskabet, og lad det stå i minimum nogle måneder før du sier stængelstykkerne fra putter det i et andet skoldet glas.

Hver gang du har en ny tom vaniljestang, skærer du den i stykker og putter i glasset. Husk at hælde mere vodka over hvis det ikke dækker.

Ca. en gang om året starter jeg et nyt glas op. Da jeg bagte meget var det tiere, derfor gjorde jeg det til en vane at skrive på glasset hvornår jeg havde påbegyndt det, så jeg ikke fik taget det forkerte.

Facebook
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *