Rødkålssalat med granatæble og valnødder

 

Glædelig jul. Håber alle er kommet godt igennem helligdagene.

Denne rødkålssalat serverede jeg til juleaften i år. En nem og lækker salat, som sagtens kan bruges på andre tidspunkter også. Der var til mange personer i denne opskrift – og til nogle måltider de følgende dage, men det er også begrænset hvormeget salat der ryger ned til sådan en traditionel julemenu. Men jeg synes det er dejligt at få noget der knaser (udover flæskesværen).

Du kan med fordel pille kernerne ud af granatæblet i forvejen (jeg gjorde det dagen før), og riste valnødderne. Så er salaten lige til at gå til. Salaten lavede jeg om formiddagen, valnødderne blev tilsat lige før servering.

 

 

Rødkålssalat (mange personer)

(Samlet tilberedning: ca 30 min)

1/2 rødkål
Kerner fra 1 granatæble
120 g valnødder

Skal fra 1 appelsin
3 ts Fiber sirup Gold
2 spsk hvidvinseddike
Saft fra 1/2 appelsin
3 spsk koldpresset rapsolie
2 spsk hørfrøolie
Salt og peber

Rist valnødderne på en pande til de begynder at dufte.
Læg dem tilside til afkøling.
Når de er afkølet, hakkes de groft.

Snit rødkålen i strimler og put dem i en stor skål.
Tilsæt granatæblekernerne og bland rundt.

Lav dressingen ved at røre Fiber sirup Gold ud i hvidvinseddiken, hvorefter de resterende ingredienser tilføjes.
Rør dressingen godt sammen og smag til med salt og peber.
Hæld den over rødkålen og bland det hele godt sammen.

Stil salaten køligt, og rør i den en gang imellem. Den kan med fordel stå i flere timer og trække.
Før servering tilføjes de hakkede valnødder.

Facebook
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *