Lakrids is med chokoladestykker

 

Det er jo ikke ligefrem fordi at vejret indbyder til is i denne sommer. Det er nærmere den varme kakao der er i høj kurs, kombineret med en gang Netflix på sofaen.

Men bare fordi vejret ikke er med os i år, er der jo egentlig ikke nogen grund til ikke at spise is – det gør sig ret godt til en kop the – og Netflix…

Og så er det jo bare enormt nemt at lave. Derfor kastede jeg mig ud i en gang lakrids is. Opskriften er en blanding af flere forskellige – men min kom til at se sådan ud.

Husk at tage isen op en halv time før den skal serveres – ellers er den meget svær at skære i.

 

 

Lakrids is med chokolade (ca 1,2 l):

Samlet tilberedningstid (uden frysetid): 20 min.

4 dl piskefløde
4 past. æggeblommer
1 spsk Sukrin Melis
1 1/2 spsk lakrids pulver
100 g chokolade 85%

I en skål piskes fløden til flødeskum.
I en anden skål piskes æggeblommer lyse og luftige med Sukrin Melis.
Tilsæt lakridspulveret og pisk igen.
Hak chokoladen.
Vend flødeskummet forsigtigt i æggesnapsen med en dejskraber, af et par omgange.
Vend den hakkede chokolade forsigtigt i.
Hæld blandingen i isforme, en franskbrødsform eller en stor eller flere små plastikbeholdere.
Sættes i fryseren til næste dag.

Facebook
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *