Kokoscreme i theen og lidt om sukkertrang

Altså hvor jeg godt nok synes at det er svært at slippe sukkertrangen efter julen.

Jeg kæmper med at få fyldt min krop med LCHF-mad, for at få det under kontrol, men der sker et eller andet med min hjerne når der står romkugler i køkkenet på arbejde… (Hvilket der desværre gør ret tit). Det er ligesom en usynlig kraft får trukket mig i den retning – og den ender som regel med at vinde.

Romkugler er min absolutte yndlingskage fra bageren, og den lokale bager laver bare de bedste jeg nogensinde har fået.

Nå men tilbage til sukkertrangen.

Kagerne er i sig selv ikke det store problem, det virkelige problem opstår når jeg først får trigget sukkergenet – så er det godt nok svært at stoppe igen.

Jeg ved godt at det gælder om at spise nok, og jeg arbejder hårdt på at finde ud af hvad der er bedst for mig at starte dagen på.

Samtidig har jeg et arsenal af forskellig mad med på arbejde, så jeg ikke har nogen mulighed for at være sulten. Det skal også bruges når jeg får en sukkertrang – til at holde mig fra kagen.

 

 

En af de ting jeg har klar, er kokoscreme til at putte i theen.

Jeg ved at der er andre der bruger kokosolie, men det synes jeg er en mærkelig størrelse. Det smager ikke rigtigt, og så føler jeg ikke rigtig at jeg kan blande det ordenligt når jeg skal tage en tår. Det virker som om at det hele er med i første mundfuld.

Til gengæld kan jeg godt lidt at bruge den fede creme/fedt fra en dåse kokosmælk. Jeg stiller dåsen i køleskabet natten over, og dagen efter kan jeg skrabe fedtet over i en plastikbøtte som jeg så opbevarer i køleskabet.

Når jeg så har lyst, tager jeg en teskefuld og putter i theen. Det smager godt, og så virker det som om at det er nemmere at blande med theen. Det ser måske ikke helt så appetitligt  ud, men det virker.

Jeg beklager meget kvaliteten af billederne – det er ikke optimalt at tage dem med en iPhone på arbejde.

 

Facebook
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *