Jordbær med vaniljecreme

 

Så fik jeg årets første jordbær.

Og til jordbær hører vaniljecreme.

 

 

Jordbærerne blev indtaget til starten af Le Mans – danske farver – og efter at være blevet gjort ukampdygtig, var det jo passende at jeg kunne tilbringe det meste af week-enden på sofaen.

Det var mit kære haveprojekt der udmøntede sig i følgende ligning:

Efeu -> overbalance -> træstub -> trykkede ribben

Jeg eksperimenterede lidt med cremen, og brugte en rest creme fraiche jeg havde – det blev en stor succes. Den let syrlige smag passer godt sammen med den fede flødesmag.

 

Vaniljecreme (passede til 1 bakke jordbær):

(Samlet tilberedning: ca 15 min)

2 æggeblommer (jeg brugte pasteuriserede)
1 spsk Sukrin Melis
1/2 tsk vaniljepulver
1 1/2 dl piskefløde
1/2 dl creme fraiche 38%

Pisk fløden til en let flødeskum i en skål.
I en anden skål piskes æggeblommer og Sukrin Melis godt.
Tilsæt vaniljepulver og creme fraiche og pisk det godt igennem.
Vend flødeskummet ad et par gange i æggeblandingen.
Serveres med lækre danske jordbær (eller anden frugt hvis det ikke lige er sæson)

 

Facebook
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *