Efterårsgryde

 

Selvom jeg har ferie er det ikke ensbetydende med at jeg har lyst til at stå og lave mad hver dag. Derfor er gryderetter alletiders opfindelse.

Jeg kalder denne ret for efterårsgryde selvom vi er i juli – for det er altså lidt efterårsagtigt…

Jeg har lavet den med flankekød – men næste gang vil jeg bruge svinekød. Den vil blive rigtig lækker hvis man bruger svinemørbrad. Husk at hvis du bruger svinekød skal det ikke koge så længe.

 

 

Efterårgryde (6 personer):

(Samlet tilberedning: 1 time, 20 min)

2 salatpeber
2 løg
4 fed hvidløg
40 g smør
200 g bacontern
1 1/2 spsk paprika
1 spsk karrypasta (gul)
800 g flankekød – brug evt. svinekød i stedet
250 g champignon
1 stor dåse koncentreret tomatpure
1/2 l piskefløde
250 g creme fraiche 38%
2-3 tsk salt
Peber
Hak løg og hvidløg og skær salatpeber i små tern.
Svits dem i smørret til de er blanke.
Tilsæt bacon og svits til det bliver lidt sprødt.
Tilsæt krydderier og bland godt.
Tilsæt kødet og vend det til det bliver brunt.
Vend champignon i.
Tilsæt tomatpure, fløde og creme fraiche og lad det koge i ca. 40 min (20 min hvis det er svinekød).
Smag til med salt og peber.
Serveres med blomkålsris.

 

Facebook
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *