December og madvaner

 

Jeg har aldrig været glad for december. Det er koldt, mørkt og væmmeligt. D. 22 december er årets bedste dag, for der begynder det at blive lysere.

Af denne grund måtte jeg også gå på autopilot mht. mad. Selvom jeg de sidste ca fire måneder har spist LCHF, måtte jeg kapitulere i begyndelsen af måneden, for jeg kunne ikke overskue at skulle forberede morgenmad, og tænke på løsninger til frokost – og aftensmaden skulle kunne laves uden at tænke.
Derfor valgte jeg at gå bort fra LCHF principperne og spise hvad der var -> læs kulhydrater.
Med ved at tage valget har jeg nydt brød, julegodter osv.

Til gengæld glæder jeg mig rigtig meget til at vende tilbage til LCHF vanerne – og det er den følelse jeg skal huske, når jeg den første uges tid skal ”af-kulhydratiseres”
Men jeg glæder mig til alle de positive følger der kommer med LCHF kost – såsom mere energi, følelsen af en let krop, smidigere led, slippe for cravings osv.

Jeg synes til gengæld at det har været meget lærerigt at følge hvordan min krop har reageret på den kulhydratholdige kost. Jeg blev hurtigt til den gamle mig – altså fysisk, og selvom det også har fungeret fint, glæder jeg mig til at få den lette og tilfredse følelse i kroppen igen.

Facebook
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *