Brændende kærlighed med blomkålsmos

 

En gammel klassiker i nye klæder – det er vist det man kan kalde en LCHF version af Brændende kærlighed.

Og den smager lige så godt som den oprindelige. Samtidig slipper man for den tunge fornemmelse af kartoffelmos, som gør at man ikke kan flytte sig bagefter…

Opskriften fandt jeg hos Hjemmehosxenia, hvor jeg har ændret lidt i mængderne. Målet var egentlig at der skulle være til frokost næste dag også – men det holdt ikke.

 

 

Brændende kærlighed med blomkålsmos (2 personer):

(Samlet tilberedning: ca 45 min)

1 blomkål
Salt
30 g smør
2-3 spsk piskefløde

300 g bacon
2 løg

Skær blomkålen i mindre stykker og kog det i vand med salt i 20 min.

Imens skæres løgene i små stykker.
Varm en stegepande godt op og put bacon og løg på.
Steges ved medium varme til baconen er sprød.

Når blomkålen er færdig, hældes vandet fra.
Tilsæt smør og lad det smelte, mens blomkålen moses med en gaffel.
Man kan også bruge stavblenderen, men det synes jeg ikke var nødvendigt – jeg kan godt lide en mos med lidt struktur.
Tilsæt fløden og lad det koge sammen.

Server mosen med bacon/løg ovenpå.

Facebook
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *